Shamanisme er en praksis, der involverer en udøver, der når ændrede bevidsthedstilstande for at interagere med åndeverdenen og kanalisere disse ånder ind i den fysiske verden.
Shamanismen menes at have sin oprindelse i Sibirien, men ordet bruges ofte også om andre oprindelige folks “åndemanere” og den praktiseres stadig i dag i mange dele af verden.
I shamanistiske kulturer menes shamanen at være et mellemled mellem den menneskelige verden og åndeverdenen og bliver ofte konsulteret for at få hjælp i nødstider.
Den shamanistiske bevidsthedstilstand fremkaldes sædvanligvis ved at tromme eller synge og kan ledsages af dans og andre former for kropsbevægelse. I denne tilstand siges shamanen at være i stand til at få adgang til skjult viden og visdom og kan kommunikere med ånder. Den shamanistiske tilstand bruges ofte til healing, da shamanen er i stand til at kanalisere ånder ind i patienten for at hjælpe dem med at helbrede. Shamanisme bruges også til spådom og profeti og til at kontakte de dødes ånder.
Shamanisme er en kompleks praksis med en lang historie, og der er stadig meget at lære om det. Det er dog klart, at det kan være et stærkt værktøj til healing, spådom og kommunikation med åndeverdenen.