Aromaterapi er en kombination af to ord “aroma” der betyder duft og “terapi der betyder behandling af krops-,sinds- eller sociale lidelser.
I Aromaterapi bruges æteriske olier, der er “livskraften” fra aromatiske blomster, urter, planter, træer eller krydderier. Hver olie har sin egen styrke, der arbejder på at afbalancere kroppen.
Når olien kommer i kontakt med huden, stimuleres nervespidser, kredsløb, lymfesystem, muskler, væv, nervesystem eller de endokrine system.
Når olierne indåndes stimuleres nervespidserne i næsten,og der sendes besked til hjernen.
De mest almindelige anvendelser af aromaterapi:
– Massage med olierne opløst i en egnet bærende olie f.eks. mandel-olie.
– Bad: et par dråber æterisk olie i badet virker gennem indånding og ved absorbering igennem huden.
– Dampindånding: Kom et par dråber æterisk olie i kogende vand og indånd duften.
– Forstøver: Kom et par dråber af olien i en duftlampe eller brænder og lad duften brede sig i rummet.
Desuden anvendes de æteriske olier ved varmt eller koldt kompres, i creme, lotion, shampo og sæbe, gurgling og til påføring direkte på huden.
Det er dog vigtigt, at man ikke benytter æteriske olier uden først at have sat sig ind i deres virkning. Nogle olier bør f.eks. ikke bruges i forbindelse med graviditet, andre ikke af personer der lider af epilepsi eller astma.
Nogle olier må IKKE påføres direkte ufortyndet på huden.
Der findes mange udmærkede bøger om Aromaterapi og æteriske olier som kan lånes på biblioteket eller købes hos boghandleren.
De æteriske olier kan købes hos mange materialister og i helsekost forretninger.
Denne artikel har tidligere været offentliggjort i Alterantivportalen.dks nyhedsbrev, maj 2003.
